I am a ganster

Han stod der allerede uden for porten. Alt var altså som normalt. Der plejede han jo også at stå før skolestarten, før vi rejste til Chencha, og før han selv angiveligt skulle starte på universitetet i Addis.

Jeg hilste selvfølgelig på ham. ”Shalomno…”, alt andet ville have været uhøfligt. Han fortalte at det gik godt her, og jeg kunne for min del sige at Chencha også havde været en god oplevelse. Det havde det helt bestemt været.

Henriette og jeg med vores to halsterklaeder, som vi har faaet i gave af disse to herre

”Why have you told Jonas that I am a gangster?” spurgtehanmig. “Because, that was what you texted me. I still have the text. You can see it again if you have forgot your own message?” svaredejeg.Han var bestemt ikke tilfreds med det, men på min side havde jeg intet at have skyldfølelse over. Jeg havde bare fortalt videre hvad han selv havde fortalt mig.

Det hele startede et par måneder tilbage. Jeg havde snakket lidt med de her fyrer, set fodbold med dem og sådan. En af aftnerne jeg mødte ham ude på gaden havde han kommet med en længere historiem om hvor meget han arbejde for at skaffe penge. Alle i nabolaget kendte ham, og han lavede småjobs for alle og ordnende mange forskellige ting. Der var dog den her fest i Bole i forbindelse med nytåret, og den ville han utrolig gerne med til. Det var den sidste gang, han havde mulighed for at lave noget sjovt, inden han skulle begynde på universitet og studere i mange år. Festen var dog dyr, og han kunne umuligt skaffe alle disse penge til tiden.

Derfor spurgte han mig og jeg ikke kunne give ham 100 dollars, så han kunne få lov til at fyre den af en allersidste gang.

Jeg afslog, sagde atdet kunne jeg ikke. Penge ville jeg ikke hjælpe med, men andet, hvis det var mig muligt, ville jeg gerne gøre for mig. Han blev ved med at snakke. I bogstaveligste forstand noget om hans syge moster og andre i familien. Til sidst nærmest flygtede jeg ind af porten til gæstehuset. Jeg havde jo givet mig svar, og jeg gad egentlig ikke hører flere søforklaringer. Fyren ville til en fest, men det blev ikke mig som sponserede den.

Boernene i Chencha som vi underviste

Sidste dag gav vi dem en ballon og en slikkepind hver

Uheldigvis havde han mit telefon nummer, og flere gange i løbet af aftenen forsøgte han at ringe til mig, men jeg lod bare telefonen ringe. Næste morgen fik jeg en sms (skrevet som jeg modtog den, hans navn er wenderfull):

”hi fdrikiwanna be honest for u. thats why i a sk u money.am tife, robber, gangister. First time when i saw u iwanna robbed u. i need the money at 8 oclok .. 100 dolartellme the answernowwenderfull”

Okay han mente altså det her seriøst, eller gjorder han? Det var ikke til at finde ud af. Var det en trussel eller ikke? I am a gangster. Hvordan skal man lige forstå det? Jeg spurgte en af drengene. Viste ham sms’en og spurgte, hvad han mente om det hele. Tilfældigvis kendte han godt fyren, og sagde at han var en idiot, men bestemt ikke en man skulle være bange for. Han rådede mig til bare at ignorere det hele, og så ellers bare holde mig på afstand af fyren.

Jeg svarede på sms’en:

”My answer is still no”

“Okay cool” – kom tilbage.

Et af projekterne som HCE har, er at tage tidligere boernearbejdere ind. De har arbejdet som vaeverdrenge, og det forsaetter de med under HCE, men her har de meget bedre forhold

Senere viste jeg også sms’en til en svensk missionær, Jonas, som også kender fyren. Han var flad af grin.

Wenderfull var altså nået af det første jeg så, da jeg steg ud af bilen foran gæstehuset. Han var ikke tilfreds med at jeg havde vist sms’en til Jonas, men så kunne han jo bare have ladet være med at sende den, fortalte jeg ham, hvis han da ikke kunne stå inde for det han skrev.

Hele episoden var da først en smule træls. Skulle man tage det seriøst eller ikke. Nu hvor jeg tænker tilbage på det var det bare sjovt. Rigtig meget grin er blevet lavet med ”I am a gangster”. Vi har moret os en del over det.

For ud over den ”gangster” som der øjensynligt opholder sig lige uden for porten til gæstehuset det meste af tiden, så er Etiopien måske Afrikas fredeligste land. Ikke en eneste gang har vi oplevet noget som virker truende på nogen måde mod os. Vi har kunnet bevæge os frit omkring alle steder og på alle tidspunkter af døgnet.

Styr på lommerne det skal man have, men ellers er der ikke rigtig noget at være bange for. De fleste er utrolig hjælpsomme. Nogen gange måske lige i overkanten hjælpsomme, specielt når de ikke ved noget om, det de vil hjælpe med. I Chencha oplevede vi dette. F.eks. spurgte vi nogle mænd, hvor man kunne købe olie. Det kunne de godt vise os. Det resulterede så i at vi måtte vade rundt på må og få, som vi selv ville have gjort, uden at det lykkes os at finde noget olie. De havde aldrig købt olie før. De viste ikke hvor man købte det. Olie fik vi først da en af dem gav op, og ringede til sin mor, som så kunne fortælle os, hvor man kunne få noget olie. De var utrolig hjælpsomme, men meget hjælp var der nu ikke i det.

Jeg har det godt stadig i Etiopien. Vejret er fedt. Jakken har jeg ikke brugt i meget lang tid, hvilket måske hænger sammen med at jeg glemte den i en bus, men på den anden side har vejret også været så godt at der ikke har været brug for den. Det er altså dejlig varmt omkring 25 grader. Alligevel er jeg da begyndt at se lidt frem til at komme hjem. December nærmer sig, og det ville altså ikke være det samme at skulle fejre jul hernede, specielt ikke uden nogen form for sne.

Jeg skulle ogsaa proeve at vaeve, men det var jeg ikke saerlig god til, saa jeg overlod den hurtigt til drengen igen, saa jeg ikke naaede at oedelaegge noget